06-126
ANDERS NIELSEN
Forældre Niels Jørgensen og Kirsten Andersdatter
Født : 1800 Tinsholt, Visborg Sogn, Aalborg Amt
Døbt : 6 jul 1800 Visborg Sogn, Aalborg Amt
Konfirmeret : 2 apr 1815 Kærby Sogn, Randers Amt
Gift : 21 feb
1829 Mariager Kirke, Mariager Købstad, Randers Amt, gift med Karen Poulsdatter
Død : 14 aug 1864 Trinderup Mark, Mariager Lansogn, Randers Amt
ANDERS NIELSEN
Forhold til:
06-127
MAREN CHRISTENSDATTER
Forældre Christen Pedersen Søndergaard og Bodil Rasmusdatter
Født : 30 apr 1796 Hou, Mariager Sogn, Randers Amt
Konfirmeret : 25
apr 1813 Mariager Kirke, Mariager Sogn, Randers Amt
Gift : 27 nov 1838 Udbyneder Kirke, Udbyneder Sogn, Randers Amt, Niels Olesen
Gift : 27 dec 1852 Dalbyneder Kirke, Dalbyneder Sogn, Randers Amt, gift med Anders Christensen
Død : 21 nov 1885 Dalbyneder Sogn, Randers Amt
ANDERS NIELSEN
Gift med :
Karen Poulsdatter
Forældre Poul Andersen og Berthe Pedersdatter
Født : 28 jun
1801 Jennum, Spentrup Sogn, Randers Amt
Døbt : 9 aug 1801 Spentrup Sogn, Randers Amt
Gift : 21 feb 1829 Mariager Kirke, Mariager Købstad, Randers Amt, gift med Anders Nielsen
________________________________________________________________________________________________
ANDERS NIELSENS BARN MED MAREN CHRISTENSDATTER
KIRSTEN ANDERSDATTER
Født : 21 jul 1827 Vindblæs Sogn, Randers Amt
Døbt : 26 Dec
1827 Vindblæs Sogn, Randers Amt
Konfirmeret : 3 apr 1842 Mariager Landsogn, Randers Amt
Gift : 2 jul 1853 Mariager Kirke, Mariager Købstad, Randers Amt
Død : 22 mar 1914 Hou Mark,
Mariager Landsogn, Randers Amt
________________________________________________________________________________________________
ANDERS NIELSENS Barn med Karen Poulsdatter
Niels Andersen Sindholdt
Født : 6 feb 1835 Hou, Mariager Landsogn, Randers Amt
Døbt : 16 apr 1835 Mariager Kirke, Mariager Købstad, Randers Amt
Konfirmeret : 15 apr 1849 Mariager Kirke, Mariager Købstad, Randers Amt
Gift : 23 jun 1857 Hem Kirke, Hem Sogn, Randers Amt, gift med Mette Marie Lauerdatter
Gift : 23 apr 1892 Hem Kirke, Hem Sogn, Randers
Amt, gift med Ane Jensen
________________________________________________________________________________________________
FOLKETÆLLINGER
FT-1801 aalborg, Hindsted, Visborg, Zindholt [Tinsholt],
, 57, , B8967
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Jensen 59 Gift Mand Husmand med jord
Mætte Andersdatter 57 Gift Hans kone
Kirsten Andersdatter 23 Ugift
Deres datter Hos faderen
Anders Nielsen 1½ Ugift Hendes søn Hos moderen
Anders Andersen 19 Ugift Deres søn Hjemme hos faderen
Johanne Andersdatter 5 Ugift Deres datter Hjemme hos faderen
Severin Andersen 12 Ugift Deres søn Hjemme hos faderen
Niels Andersen 9 Ugift Deres søn Hjemme hos fadere
FT-1834 randers, Onsild, Mariager Landsogn, Hov Bye, et Huus, 6, , C1981
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Nielsen 34 Gift Huusmand og Dagleier
Karen Poulsdatter 33 Gift hans Kone
Kjersten Andersdatter 7 Ugift
deres Datter
FT-1840 randers, Onsild, Mariager Landsogn, Hou bye, , 6, , B5203
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Nielsen 40 Gift Huusmand
og dagleier
Karen Poulsdatter 39 Gift Hans kone
Kjersten Andersdatter 13 Ugift Deres børn
Niels Andersen 5 Ugift Deres børn
FT-1845 randers, Onsild,
Mariager Landsogn, Hou Bye, Et huus, 12, , B8307
Navn: Alder: Civilstand: Erhverv: Fødested:
Anders Nielsen 44 Gift Dagleier Vesborg sogn Aalborg amt
Karen Poulsdatter 44 Gift Hans kone Spendrup sogn
Niels Andersen 10 Ugift Deres søn Heri sognet
FT-1850 randers, Onsild, Mariager Landsogn, Trinnerup, Et huus, 17, , B5033
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders
Nielsen 50 Gift Gaardmand huusfader Visborg sogn Aalborg amt
Karen Poulsdatter 49 Gift Hans kone Spendrup sogn
Kirsten Andersdatter 23 Ugift Deres datter væverske Vindblæs sogn
Ane Margrethe
Pedersdatter 1 Ugift Datterens datter Heri sognet
Ane Katrine Svendsdatter 4 Ugift Pleiebarn for Anders Nielsen Heri sognet
FT-1855 randers, Onsild, Mariager Landsogn, Hou skoledistrikt, Fladbjerg
by 32, et hus, 87, , D3788
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Nielsen 55 Gift Husmand og husfader Visborg By, Aalborg Amt
Karen Poulsdatter 54 Gift Hans
kone Svenstrup By Og Sogn, Randers Amt
Niels Andersen 20 Ugift Deres søn Her i Sognet [Mariager]
Ane Katrine Svendsen 8 Ugift Deres plejebarn Her i Sognet [Mariager]
Margrethe Pedersen 6 Ugift Deres
plejebarn Her i Sognet [Mariager]
FT-1860 Randers A., Onsild H., Mariager Øster Landsogn, Hou Skoledistrikt, Trinderup By, et hus
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv:
Fødested:
Anders Nielsen 60 Gift Husfader, Husmand Visborg Sogn, Aalborg Amt
Karen Poulsdatter 59 Gift Hans Kone Spentrup Sogn, Randers Amt
Margrethe Pedersen 11
Ugift Plejebarn i Datters Sted Mariager Landsogn, Randers Amt
Niels Andersen 25 Gift Inderste, Murer Mariager Landsogn, Randers Amt
Mette Marie Laursdatter 29 Gift Hans Kone Hem Sogn, Randers
Amt
Karen Nielsen 2 Ugift Deres Barn Mariager Landsogn, Randers Amt
______________________________________________________________________________________
1832 – Forhør på Randers
Rådhus
Aar 1832 den 14 April blev, Undersøgelsen mod
Arrestanterne Anders Nielsen og Knud Sørensen Uldberg foretaget
paa Randers Raadhuus af Herredsfoged med Testes (vidner) Kok og Rasmussen
Førstnævnte
Arrestant fremstilleds ufængslet.
Boelsmand Mads Jensen fra Kragmosegaard var mødt
Han tilbød at ville indestaae for Tiltalte Anders Nielsens
Tilstedeblivelse indtil Sagens uddrag og indtil den Tid at
foran-
stalte ham fremstillet naar han varsles under den Forudsætning
at Retten samtykker i hans Løsladelse.
I Anledning af den anbudne Sikkerhed og Sagens Om-
stændigheder blev Anders Nielsens dernæst
relaxeret indtil videre.
Det blev ham forøvrigt paalagt medens sagen staaer paa ikke
at begive sig til, eller opholde sig andetsteds end paa Kragmosegaard
Retten hævet
Mads Jensen (......)
Som testes Peter Kok. Jens Rasmussen, med ført pen
Kilde: Nørhald, Støvring og Galten Herreds Politiprotokol 1830-1833
1832 – Forhør på Dronningmølle
Aar 1832 den 24 April blev Inqvisitionssa-
gen mod Arrestanten
Knud Sørensen og Anders Nielsen af Her-
redsfogden foretaget paa Dronningberg mølle i Overværelse af
Leverkhuusen og Møller. Til Oplysning om Anders Nielsens
Vita ante acta (hidtil førte levned ) fremlagdes.
a - Skrivelse af 29 f M. fra
Assessor Herredsfoged Claudi med 2 Bilage. - b - Do fra
Amtet af 6 dennes. c - Attest fra Bye og Herredsfoged contoiret
i Mariager af 13 ejusdem - og d - Skrivelse af 20 næstefter
modtaget den 23de fra
Amtet med 2 Bilage. Alt saalydende
/: :/ For Knud Sørensens vedkommende: - Dommerens
Reqvisitionsskrivelse af 19 s. M. til Pastor Jørgensen i Asferg
med
dennes paategnede Attest saalydende /: :/ og til Actens
følge Domsacten i Sagen der ved disse Herreder blev paa
kjendt mod Arrestanten 8 Febr 1827. - Endeligen tages ad acta
Dommerens Skrivelse af 19 Martz til Pastor Jørgensen med dennes
paategnede Vidnesbyrd om Anders Nielsen(s) Ophold i Asferg Sogn.-
saalydende / ... /
Forøvrigt attesteres, at efter Strafferegistrets Udvisende findes
ingen Tiltale at have været anlagt imod de Paagjældende videre
end den fremlagde Domsact indeholder. - Fra det Kongelige
Artillericorps er endnu ikke mod taget det Fornødne til Op-
lysning om --(udstreget)--
Anders Nielsens Forhold i militair
Tjenesten, hvorom igjennem Amtet paanye er skrevet den 12te
dennes.
Retten hævet
Som Testes Leverkhuusen. J Møller
Kilde: Nørhald, Støvring og Galten Herreds Politiprotokol
1830-1833
1832 - Dømt for tyveri i Nørhald-Støvring-Galten Herred
Justitssagen mod Anders Nielsen og Knud Sørensen Uldberg
Dom !
Efter øvrighedens
ordre af 1ste dennes tiltales Anders
Nielsen af Svallinggaard, 32 aar gammel, og arrestanten
Knud Sørensen Uldberg paa Asferg Hede, 37 aar, først-
nævnte for tyveri, sidste for hæleri.- Hvad tyveriet
angaar, bestaar
dette i, at tiltalte har, i efteraarene
1830 og 1831, frastjaalet Borberg paa Svallinggaard,
hvor han tjente som avlskarl, 7 skp rug af værdie 5 rbd, ef-
ter rensningen henlagte i en aabenstaaende loe, hvoraf
arrestanten fik de 3
skp som vederlag for et faar
han havde græsset for tiltalte.- Den omstændighed at
han bestjal sin husbonde, endog til forskjellige tider,
er graverende, men sees hen til, at hans vandel hidtil
var legal, hans kaar sin familieforsørgen
mindre gun-
stige, endvidere tyveriets ubetydelighed, skjønnes hans
forseelse, efter Frr (forordningerne) 20 febr 1789-12 junii 1816, passende
at kunne afsones med 4 gange 5 dages fængsel paa
vand og brød.-
Arrestanten Knud Sø-
rensen Uldbergs brøde er, efter egen bekjendelse
og dermed stemmende omstændigheder, at han af med-
tiltalte modtog de 7 skp rug, uagtet denne havde be-
troet ham de vare stjaalen, beholdte selv
de 3 skp
som græsleie for et faar, bragte for Anders Nielsen
2 skp deraf til Hvidsteen og huusede resten indtil
denne selv senere afhentede det.- Han er forhen, nem-
lig d 8 febr 1827, ved denne juridiction dømt for
første
gang tyveri til 3 gange 5 dages fængsel
paa vand og brød, hvoraf følger, at da tyverie
virkeligen indbefatter hælerie, vel endog noget
mere, vil han nu blive blive dømt som for anden
gang forøvet
hæleri, den relativ til straffen efter
hiin dom, hans knappe kaar og sagens øvrige omstændig-
heder in concreto, efter nysnævnte lovbud, vil blive at
determinere til 6 gange 5 dages fængsel paa vand og
brød.-
For det stjaalne korn blive de tiltalte
tilpligtede in solidum at erstatte den forurettede 5 rbd
sedler.- Sallairet til actor og defensor, som have
varetaget deres pligter, vil de paa samme maade
blive idømte, hvorimod de øvrige
omkostninger
udredes af dem, enhver for sit vedkommende.-
Thi kendes for ret:
Tiltalte Anders Nielsen og arrestanten Knud Sørensen Uld-
berg bør fængsles
paa vand og brød, første 4 gange 5,
sidste 6 gange 5 dage og nætter, samt in solidum erstatte
Borberg paa Svallinggaard 5 rd sedler.- I sallair
til actor Landvæsenscommisair procurator og An-
dersen og Defensor
procurator Jensen bør de paa sam-
me måde udrede til hiin 4 og til denne 3 rd sølv,
hvorved de, enhver for sit vedkommende, bør betale
de øvrige i anledning af sagen vedgaaende omkostninger.
Det idømte
udredes forinden 15 dage efter lovlige
forkyndelse, og det øvrige efterkommes, alt under
adfærd efter loven.-
Wesenberg
Afsagt og irettelagt d 14 mai 1832. Wesenberg
Kilde: Nørhald-Støvring-Galten Herreds Justitsdomprotokol 1819-1838
1834 - Arresteret og indsat i Mariager Arrest
Løbe
No: No 256
Arrestantens fulde Navn: Anders Nielsen, Sinholst, Aalborg Amt
Arrestantens udseende:
34 Aard gamel 65 Tommer Høy(d)e Midel af bygning sort Haard,
øyne bryne sorte, Pande Rond øyne brune Næse
lang Skieg
blaket og bakenbarter ansigts Danelse Lang og Rød Laden mun
ordiner Den første finger beskadiget paa den vænstre haand -
Naard aresteret: D 19 october 1834
Naard løslat: D 15 Februrari 1835
Arestantens opførsel: Godt
Vedtegning:
Arresteret for Tyverie, og ved Herredernes Extraretsdom af 9
December 1834 anseet med Forbedringshuusarbeide i Wiborg
Tugt og Forbedringshuus i 3 Aar og Stadfæstet i
Overretten
den 26 Januar 1835
Claudi
Kilde: Mariager Byfoged: Arrestantprotokol for arresthuset i Mariager. 1822-1837
1834
- Dømt i Mariager ved Gjerlev Onsild Herreds ekstraret for tyveri af 6 lam/får
Afskrivt
Dom !
Arrestanten Anders Nielsen af Hou, er under
nærværende sag, med egen tilstaalse og de iøvrigt
forekomne oplysninger tilstrækkeligen overbevist,
at han i efteraaret, til forskellige tider , paa
marken, frastjaalet huusmand Poul Jørgensen i
Falslev, avlsmand Hans Pedersen i Mariager, gaard-
mand Niels Jensen
i Alstrup og gaardmand Søren
Thorsen i Assens hver et lam, samt snedker
Jens Rasmussen i Mariager et faar, ligesom
han (endelig) og (har) af faarestien udtaget et
Kjeldsen paa Kragelund tilhørende faar.
Dette sidste har han slagtet og indsaltet til
eget brug, hvorimod han har solgt de øvrige (....)
kreaturer. (Disse) var samtlige (vurderede)
til 14 rbd 5 s (sedler) og penge, og kun Niels Jensen
har faaet sit lam tilbage, paa (alder)
nær, og
Kjeldsen sit faar i den (stand), hvori det fore-
fandtes paa arrestantens boepæl.
For de af arrestanten forøvede tyverier
vil han, der ved en under Nørhald, Støvring og
Gjalten
Herreds den 14de may 1832, afsagt dom
er for første gang begaaet tyveri bleven udstaaet
med fængsel paa vand og brød i 4 gang 5 dage,
nu, efter (grundsætningerne) i placaten af 14de may
1834, være at dømme
til forbedringshuusarbeide
i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus i 3 aar.
Arrestanten bliver derhos at (tillægte) i erstatning
at udrede : til Hans Pedersen 1rd 3s, Niels Jensen
4rbd 8s, Søren Thorsen 1rd og til
snedker Jens Rasmus-
sen 4rd alt sedler og penge.
(Derpaa) mødt tjenestekarl Søren Simonsen (han)
paastaaet sig 1 rbd seddel erstattet, som han havde tilbage-
betalt kjøberen af Niels Jensens lam,
hvilket han
tidligere havde afkjøbt arrestanten, da vil denne
paastand ikke, under den værende justitssag kunne tages
til følge.
Endelig vil arrestanten og have at betale de af
denne (...tion) lovlig
(..........) omkostninger, hvorun-
der i (.....) til (......). (.......procurator) (......)
5 rbd og til (...........) procurator Halvorsen 7 rbd sølv.
Sagførelsen har været forsvarlig
Thi Kjendes for ret
Arrestanten Anders Nielsen af Hou, bør forsættes
til forbedringshuusarbeide i Wiborg Tugt- og
Forbedringshuus i tre aar.
Saa bør
han og i erstatning betale til avlsmand
Hans Pedersen i Mariager 1rd 3s, snedker Jens Rasmus-
sen sammesteds 4rd, gaardmand Niels Jensen i
Alstrup rbd 8s, og gaardmand Søren Thorsen i Assens
1rd, alt sedler og penge. Endelig maa
han og
udrede de af denne (taction) lovlig (flydende) om-
kostninger, hvorunder i sallæer til (tactor) (prøvepro-
curator (Brask), fem 5 rigsbankdaler og til (...........)
procurator Halvorsen fire rigsbankdaler sølv
Den idømte erstatning at udrede inden
femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse
og i øvrigt at efterkomme under (.....) efter
Loven.
Claudi
Afsagt under Gjerlev Onsild Herreds ekstraret
den 9 december 1834.
Claudi
Arrestanten var løs
og lovlig tilstede.
Ektraretten (.....)
Claudi
Saaledes udstedes denne ektrarets dom
Afskriftens rigtighed bekræftes.
Claudi
Kilde: Domprotokol for Mariager Købstad og Gerlev-Onsild-Herreder 1827-1841
Note: Anders Nielsen appellerede denne dom til Landsoverretten i Viborg.
1835 - Dømt ved appelsag ved
Landsoverretten i Viborg for tyveri af 6 lam/får
Afskrivt
Dom !
Afsagt i den Kongelige Landsoverret i Wiborg
den 26 januari 1835.-
Det er under nærværende sag ved arrestanten
Anders Nielsens egen tilstaaelse
og sagens øvrige
omstændigheder tilstrækkeligen godtgjort, at han
har gjort sig skyldig i 6 forskjellige faaretyveri-
er, i det han har taget :
1. hos skovfoged Peder Jensen et væderlam der tilhør-
te
huusmand Poul Jørgensen.
2. hos enke Karen Christensdatter, et quinnelam, som
tilhørte hendes broder, avlsmand Hans Pedersen.
3. hos gaardmand Niels Jensen, et denne tilhørende
lam eller ungfaar.
4. hos gaardmand
Søren Thorsen et ham tilhørende
lam, hvorhos arrestanten tillige tog (mundtøiret)
paa lammet.
5. hos snedker Jens Rasmussen, et denne tilhørende
faar tilligemed (mundtøiret, og (........)
6. hos Jens
Chr. Kjeldsen paa Kragelund et faar, som
han udtog, af den bestjaalnes faaresti.
De 5 førstnævnte faare(...) (....) var alle
borttagne paa marken.
Arrestanten (har) i aaret 1832, for første gang
begaaet
tyverie været (.....) med straf af 4 gange
5 dages fængsel paa vand og brød og (tidligere)
har han, som mistænk(t) for tyveri, været under for-
hør, men uden at der dengang i de forekomne
oplysninger
fandtes tilstrækkeliggrund til at
(anvende) (.....) mod ham.-
For de nu forøvede tyverier vil arrestanten
blive at (.....) efter §2, i fo(....) af 20 februar 1789.
sammenholdt med placaten af 14 may s.aa.,
og da han
har begaaet 6 tyverier, og at 5 af dem var forøvede
paa faare(..........) paa marken, saa (for.....)
overretten, at den ved herredstingsdommen fast-
satte straf af 3 aars arbeide i forbedringshuuset
maa anses (.......).
Bemeldte dom, med hver øvrige bestemmelser
heller ikke (hindrer) noget at (.....), bliver derfor
at stadfæste.
(......) ved overretten, procurator Nyeboe, bli-
ver at tillægge i salærium
5 rbd sølv som udredes
af arrestanten.
Under behandlingen af sagen ved landsoverretten
og den befalede sagførelse ved begge retter har intet
ulovligt ophold fundet sted
Thi kendes for ret.
Herredtingsdommen bør med magt
at stande.
I salærium til (......) ved overretten, pro-
curator Nyeboe, betaler arrestanten 5 rbd sølv.
Den idømte erstatning udredes
inden 8te uger
efter denne doms lovlige forkyndelse, og i øvrigt
at efterkomme under (.....) efter loven.
Afskrivtens rigtighed bekræftes
Claudi
Kilde: Følgebrev fra arresten i Mariager til Viborg Tugt- og Forbedringshuus
1835 - Følgebrev fra Herredsfogeden i Mariager til Viborg Tugt- og Forbedringshuus
No: 3604
Ifølge vedlagte tvende Afskrivter af Gjer-
lev Onsild Herreders Extrarets og Wiborg
Landsoverrets - Dom, skal Arrestanten
Anders Nielsen udholde 3 Aars Forbedrings
Huusarbeide for 2den Gang begaaet
Tyveri. -
I det jeg tjenstligt fremsender
denne Arrestant, vedlægger jeg da befa-
lede Oplysninger om hans Signalement
og Personalia. -
For Modtagelsen af Arrestanten
og de medfølgende Documenter ud-
bedes behagelig Tilstaaelse -
Herredsfogedcontoiret i Mariager, den
14 Febr 1835. -
Claudi
Velbaarne Herr Major, Tugthuusinspecteur v. Undalll
(Note: Betyder sikkert til hvem brevet skal sendes)
Kilde: Viborg Tugthus, 1779-1874, Fangesager
1835 - Indlægsseddel til følgebrev fra Herredsfogeden i Mariager til Viborg Tugt-
og Forbedringshuus
Relation betræffende arrestanten Anders Nielsens signalement og personalia
Fødsted: Sindholt, Wisborg Sogn, Aalborg Amt
Hjemstavn eller det sted hvor forbryderen senest
har havt 3 aarigt
uafbrudt (sammellagt?) ophold: Hou bye, Mariager Sogn, Randers Amt
Alder: 35 aar
Næringsvei: Dagleje
Sidste opholdssted: Hou Bye
Om han er confirmeret eller ikke og, i første fald hwor: Confirmeret i Falslev Kirke i Falslev
Sogn, Randers Amt
Om han er giwt: Ja
Om har har børn og hwor mange og af hwilket kjön: En spæd søn
Til hwilken religion han bekjender sig: Den luthersk Christelige
Om han forhen hawe udstaaet nogen straf og
hwori den bestaaer, samt for hwilken forbrydelse:
I aaret 1832 udholdt 4 gange 5 dages fængsel paa wand og bröd for förste gang begaaet tÿwerie
Om han er værnepligtig og, i saafald til hvilket Slags Tjeneste: Henhører
under Landetaten
Henhører under
Distrikt: 2det jydske distrikt
Amt: Randers
Lægd: 97
No: 219
Signalement
(.....): 65 tom.
Lemmer: Stærk
Haar: Mørke
Øine: Blaa
Ansigtsfarve: Frisk
Særdeles kjendemærker: Ingen
Herredsfogercontoeret i Mariager den 14 febr 1835
Claudi
1835 - Viborg tugthus - Protokol over fanger 1779 – 1835
Løbe no.: 3604
Løbe no.: 21
(Rulle) no.: 266
Fangernes navne: Anders Nielsen af Mariager Amt
Hvor født:
Visborg Sogn Hindsted Herred Aalborg Herred
Sidste opholdssted: Hou Bye Mariager Sogn Randers Amt
Naar indkommet: 1835 d: 15 februar
Hvorfor: 2d gang tyveri
Hvor længe: 3 aar
Alder: 35
Naar løsladt og opførsel:
1838 d: 15 februar hjemsendt opførsel upaaklagl
Straffes før: Ja
Hvor værnepligtig: Randers Amt 97-219.
Hvor forsørgelsesberettiget: Hou Bye Mariager Sogn Randers Amt
Er gift: Ja
Hvor mange børn: 1
søn 1 datter
Er confirmeret: Falslev Kirke Randers Amt
Religion: Lutters
Profession: Landarbeider
Til hvilket arbejde: (Ru...)
Anmærkning:
Dømt under Gjerlev og Onsild Herredsret d: 9d december: 1834 i Landsoverretten d: 26d januari 1835 (Afb:f)
1835 - Signalement ifølge Viborg Tugt- og
Forbedringshuus
66 Tommer høi – blaa Øine – stærkt sort Haar – Fyldigt Ansigt – Sundt Udseende – en høi Pande med Kopar – almindelig Næse – kortladen Overlæbe –
lilleagtig Mund – Middel Hage – Middel Hals – Stærk af Skikkelse og Lemmer – Store Stærke Hænder, tykke Fingre – Har Skade i det yderste Led og Negl af den venstre Pegefinger – Taler dansk.
Kilde:
Viborg Tugthus, Signalementsbog 1834-1849
______________________________________________________________________________________
18. oktober 1834 - 17. november 1834
Forhør på Mariager Rådhus
i sagen mod Anders Nielsen for begået fåretyveri
Gjerlev-Onsind Herredsfoged, Politiprotokol 1833-1836
Aar 1834 den 18de October blev paa Mariager Raadhus nedsat en politiret af landsoverretsassersor
herredsfoged Claudi, i overværelse af vidnerne Schmidt og West. Forhør 43/1834, blev foretaget i anledning af, at dommeren var kommet til kundskab om, at nogle faaretyverier skulle være bleven begaaede i jurisdictionen.-
I den anledning fremstod som 1st deponent skovfoged Peder Jensen af Hou, der for klarede : at saavidt vides, for 5 uger siden natten mellem fredag og lørdag mistede han et væderlam der med 5 andre stod tøjrede i nærheden
af hans huus; - Som særkjender opgiver han, at det havde et snit i det højre øre og at (..) af det venstre det, samt at det i ulden var noget rødligt paa hovedet og benen, det havde derhos en (bred) lang hals. Han havde det om morgenen
tilligemed tøjret. Da det mueligen kunde have bidt sig løs, har han ladet det eftersøge paa flere steder, men hidtil forgieves. Han kan ikke opgive nogen som han skulde kunde mistænke for at have stjaalet lammet, skjøndt han
vil nu mere tro, at det virkelig er kommet bort paa den maade,- han ratihaberede sin forklaring og aftraadte.-
Som 2den deponent fremstod gaardmand Lars Bjerregaards enke Maren Andersdatter af Hou, der forklarede, at for nu 5 a 6 uger siden,
forsvandt da et quinnelam i deres faareflok, som hun var vis paa, havdes eftermiddagen i forvejen, men hun ved ikke, (enten) det er bleven borte paa marken om dagen eller i faarestien om natten, ligesom hun og angiver, ikke at hun nogen videre grund til at
tro, at det skulde være stjaalen, da det meget vel kunde være kommet bort fra flokken om dagen, dog er det forgaeves bleven efter efterspurgt i de omliggende byer. Lammet tilhørte egentlig hendes broder avlsmand Hans Pedersen heraf
byen for hvem hun havde det paa græs, hun ved ikke det har nogen særkjende. Hun ratihaberede sin forklaring og blev demitteret.-
Som 3die deponent fremstod slagter Conrad Henriksen heraf byen, der paa given
anledning forklarede: at han af huusmand Anders Nielsen i Hou har kjøbt i foraaret et lam og samme i det mindste for en maaned siden, 4 lam, hver gang 2.-
Bemeldte Anders Nielsen i hvis huus dept: aldrig har været, men
som han har seet gaa paa arbeide her i byen :/ har før han delen (.........) (....), kommet ind til dept:, og spurgt om han ville kiøbe lam, og han har da sagt ja, han kunde komme med dem, og han har da og indfundet sig med lammene om morgenen
derpaa gandske tidlig, hvilket sidste dog skete efter dept: opfordring, da han ville slagte dem om formiddagen. Ved salget af de 3 sidste angav Anders Nielsen lejlighedsviis, at lammene ikke tilhørte ham, men en gammel kone i Hou som han solgte dem
for. Han forlangte den almindelige pris for lammene som og blev givet. Dept: seer sig ikke i stand til at erindre hvorvidt det var væder elle quinne lam han saaledes kjøbte, eller om de havde noget særkjende. Skindene har han solgt i Randers
til en feldtbereder enke paa vestergade, hvis navn han ikke errindrer, og skete salget en 14 dages tid efter at han havde kiøbt lammene. Han ratihaberede sin forklaring og blev demitteret.
Derpaa fremstod som 4de deponent gaardmand
Niels Jensen af Alstrup, der forklarede: at for en 5 ugerstid siden savnede han et lam eller ungfaar, som han ved ikke ved blev borte paa marken eller i faarestien. Det eneste mærke han ved at opgive paa faaret var, at det havde et stykke afskaaret
af det venstre øre.- forgiæves efterspurgte han lammet i de omliggende byer saasnart han savnede det. Rygtet har samme sagt ham, at huusmand Anders Nielsen af Hou, omtrent ved den tid da dept: savnede faaret, skal ved Randers Port have solgt et
(..)ligt til tjenestekarl Søren Simonsen af Hem som igen skal have solgt det i Randers.- Bemeldte Anders Nielsen har intet jord, men er hvad man kalder gadehuusmand. Han ratihaberede sin forklaring og blev dimitteret.-
Dernæst
fremstod som 5te deponent tjenestekarl Søren Simonsen eller som han og kaldes Qvottrup hos gaardmand Anders Bødker af Hem, der forklarede at en løverdag for en 4 a 5 uger siden kjøbte han et lam eller maaske et ungt faar af huusmand
Anders Nielsen af Hou ved Randers Nørre Port, hvor han stod med det tilligemed en koe. Anders Nielsen begæret 7 s for faaret, men dept: fik det for 6 s som han bød, og solgte det nogle timer derefter ligeledes ved porten til en ham ubekjendt
mand for 8 s. Han bemærker at han ikke har videre kjendskab til Anders Nielsen, end at han har seet ham nogle gange i Hou, som og, bemærker han nu i tilfældigviis andre steder.-
Han lagde ikke videre mærke til
det kjøbte faar, som han derfor ikke kan opgive noget mærke paa.- Han ratihaberede sin forklaring og blev demitteret.- Forhøret blev derpaa udsat indtil videre.-
Retten fortsat
Claudi
Aar 1834
den 20de October, blev paa Mariager Raadhuus indsat en politiret af landsoverretsassessor herredsfoged Claudi, i overværelse af vidnerne Schmidt og Jespersen. Sagen No 43/1834 mod Anders Nielsen af Hou blev fortsat.-
Derpaa
fremstilledes løs og ledig huusmand Anders Nielsen af Hou, der paa grund af foreløbig examination, der bestyrkede mistanke i mod ham, som skyldig i de omhandlede faaretyverier, som rygtet og tillagt ham, i gaar var bleven belagt med personlig
arrest, løs og ledig og formanet til sandhed forklarede at han har 3 faar hiemme som i aar har givet ham en yngel af 4 lam. Det ene har ræven taget, et har han slagtet og selv forbrugt og de 2 andre har han i dette efteraar solgt til slagter Henriksen
her i byen. Han ved ikke nærmere at kunde opgive tiden da han solgte lammene, dog angiver han nu, at det er over 1 maaned siden det sidste blev solgt og blev det andet solgt noget i forvejen uden at han nærmere kan opgive hvor længe, fem
lam eller faar benægter han at have solgt i dette aar. Paa spørgsmaal i den anledning, hvorfra han har faaet det lam som han har solgt til tjenestekarl Søren Simonsen /: 5te dept::/ svarede han, at han vel for en 3-4 uger siden har solgt
et lam til bemeldte tjenestekarl ved Randers port, men dette siger han var ikke hans eget, men tilhørte derimod en person, som navngav sig Rasmus Phillip, der bad arrestanten, der stod ved porten med en koe han ville sælge om at holde lammet medens
han gik i byen og fik sig noget at leve af, hvilket han da og giorde, og blev det ham tillige overdraget at sælge lammet for 1 rbd hvis han kunne faae det for det, hvilken betaling han og erholdt af bemeldte tjenestekarl.-
Den
ommeldte Rasmus Phillip, havde han ikke mindste kjendskab til eller med hvor han var fra, eller har seet enten før eller siden. Det var det var det eneste lam eller faar han havde.- Ligesom salget var sket, kom Rasmus Phillip og fik sine penge.- Han
vedbliver at paastaae, kun at have solgt 2 lam til slagteren i aar, og (........) det (betydede) ham, at efter slagterens forklaring, har samme kjøbt 5 af ham i aar, 4 i efteraaret og 1 i foraaret. Han blev overleveret til bevogtning.-
Derpaa fremstod arrestantens hustrue Karen Poulsdatter, der formanet til sandhed, forklarede at de i en længere tid har havt 3 faar som i dette aar har faaet hver et lam.- Det ene lam har ræven spoleret, det andet har hun slagtet og det
3die gaaer endnu hiemme. Lammet angav hun først blev slagtet for 1 maanedstid siden, hvilket hun imidlertid paa ydermere examination, forandrede derhen at det var den dag der var marked her i byen den 8de dennes, og angiver hun nu og nærmere,
at der samme dag blev slagtet et faar, hvilket imidlertid ikke var af dem de havde hiemme, men derimod et som hendes mand en aften tidlig, efter at hun var gaaet til sengs, et par dage forud havde bragt hiem og som han vidst havde om morgenen ved hvilken leilighed
han angav, at have kiøbt det i Norup og givet 19sk for det. Ogsaa forklarede hun nu, at de kun havde 2 faar hiemme, da det 3die en morgen for en 3 ugers tid siden laa død i faarestien. Paa spørgsmaal hvorfor hun ikke tidligere havde angivet
at hendes mand havde bragt et faar hiem som er blevet slagtet, samt at et af faarene var død, svarer hun, at hun ikke blev spurgt derom. Hun benægter foriøvrigt at vide noget til oplysning i sagen. Hun aftraadte.-
Derpaa
fremstod paa nye 3die deponent slagter Conrad Henriksen her i byen, der vedblev sin førhen afgivne forklaring, dog med den forandring, at han ved nærmere overvejelse, er kommet efter, at han ikke i foraaret har kjøbt noget lam af arrestanten,
hvorimod han kun var i handel med ham om et, som dept: imidlertid ikke fik, da de ikke kunne blive enig om prisen, men kiøbte dept: siden et skind som arrestanten angav, at være af lammet, som ræven nu havde ødelagt for ham.
Arrestanten fremstilledes igjen løs og ledig og blev confronteret med dept:, hvorunder han vedblev sin forklaring, kund erkjender arrestanten at det forholder sig som af dept: angivet, at de nemligen havde været i handel om et lam
som ræven siden tog, og hvoraf dept: siden fik skindet.- deponenten erklærede foriøvrigt, be(stemt) at kunne beedige sin forklaring naar forlanges.-
Arrestanten forandrede foriøvrigt sin forhen afgivne forklaring
derhen, at han kun har 2 faar hiemme og 1 lam, og paa spørgsmaal, hvorledes han da, der har angivet kun at have havt 4 lam, nok kan have slagtet 1, solgt 2 og faaet et fierde ødelagt af ræven, hvorved udkommer et antal af 5 lam svarer han,
snart, at det han har slagtet var det samme som det ræven havde ødelagt, og snart, at han har faaet et lam af sin faster enke Anne Jørgensdatter af Falslev.
Ogsaa angiver han nu, at have faaet et faar af sin faster,
som han slagtede for en 8 dage siden, og ved han bestemt at det var, efter sidste marked her den 8de dennes. Han forklarer ikke at have kjøbt noget faar i aar, og benægter han i forbindelse dermed at have sagt til sin kone, at han havde kjøbt
et faar i Norup for 19 (mk = mark).
Ligesom han og benægter at have bragt noget faar hjem sildig paa aftenen eller om natten, og (…kom…) det han fik af sin faster til (…stedet…) om eftermiddagen,
køvt før sidste marked her i byen. Paa spørgsmaal hvorfor han tidligere angav, at hans faar havde faaet 4 lam og ikke som nu, 3, siger han, at han ved ikke at have sagt det.- Arrestanten aftraadte.-
Paa nye fremstod
hans kone Karen Poulsdatter, der vedblev sin forklaring med tilføjelse, at hun ikke ved at hendes mand skulle have faaet noget faar eller lam af hans faster i Falslev.-
Arrestanten fremstilledes paa nye løs og ledig og confronteredes
med hans kone, under hvilken enhver vedblev sin forklaring, og benægter han navnligen, at have sagt til sin kone, at have kjøbt noget faar i Norup for 19s eller bragt noget hjem over sengetid. Han bemærker derimod, at han er accorderet med
sin faster om 3rdl for faaret, han fik hos hende, hvilket han imidlertid ikke har talt til sin kone kone om.-
(.....) generalie forklarede arrestanten, at han for en 3 aars tid siden blev af krigsraad herredsfoged Wesenberg dømt
til fængsel paa vand og brød i 20 dage for at have stiaalet noget korn paa Svallinggaard hvor han tjente.-
Efter udstaaet straf tog han til Hou hvor hans kone boede, og fik han der i forrige aar et jordløst huus, han
har opholdt sig der siden paa det nær, at han i aaret 1832 sad arresteret i Randers en 3 ugers tid som mistænkt for et pengetyveri som var begaaet paa Svallinggaard. Han har et barn paa 7 aar.- Han ratihaberede sin forklaring og blev overgivet
arrestforvareren til bevogtning hvor han forhvist blev indsat.-
Retten fortsat.-
Claudi
Aar 1834 den 23de October blev paa Mariager Raadhuus nedsat en politiret af landsoverretsassessor herredsfoged Claudi, i
overværelse af vidnerne Schmidt og Vest.- Sagen No 43/1834 mod arrestanten Anders Nielsen af Hou blev fortsat.- Dommeren fremlagde en rapport fra sognefoged Jens Mikkelsen og politibetjent Schmidt af 20de dennes, samt en do fra bemeldte sognefoged og
politibetjent Vest af 22de dennes, (....) #.-
Derpaa fremstod som 6te deponent enken efter afg: gaardmand Peder Sørensen Anne Jørgensdatter af Falslev, der formanet til sandhed, forklarede: at hun, der er en faster til
arrestanten, vel kjender denne, men hun benægter paa det bestemteste, enten i dette aar, eller nogensinde før at have givet eller solgt ham noget faar eller lam.-
Hun bemærker derhos, at hun som en fattig kone, godt kan
have sit eget behov, og saaledes end ikke havde leilighed til, at give ham noget, og faarehandel har hun heller ikke saaledes indladt sig paa. Hun har kun havt 3 faar i dette aar, som hun endnu har, og 4 lam, hvoraf ræven fortaget 1, et er slagtet og
2 har hun solgt. Hun ratihaberede sin forklaring, og aftraadte.-
Paa nye fremstod arrestantens kone Karen Poulsdatter, der formanet til sandhed, nærmere forklarede saaledes: Det i den fremlagde rapport af 20 ds ommeldte faar, der
ved visitationen fandtes nedsaltet, er det, som hendes mand efter hendes førhen afgivne forklaring, bragte hjem en aften sildig og dagen efter for hende foregav, at han kjøbt i Norup.- Det forsvundne laar af et lam er af det lam som hun har forklaret
at være slagtet, tilligemed faaret der sidste markedsdag heri byen, og de 3 (...) talg rapporten ommelder, er af det omhandlede faar. Af det lam som ræven ødelagde, fik de kun nogle stykker hjem som strax blev fortæret, og var det
samme af det andet af deres lam, den ommeldte markedsdag navnlig, blev slagtet og nedsaltet.- Det 3die lam har de som forklaret, endnu hjemme.- Flere end de 3 lam vedbliver hun at de ikke have havt, og har hendes mand derfor solgt nogle til slagteren
her i byen, da maa dette ikke have været af deres egne.- Hun ratihaberede sin forklaring og aftraadte.-
For retten fremstod politibetjent Jens Vest af Mariager og indleverede til retten 2de (bundter) faareskind, med den forklaring,
at arrestanten for et aars tid siden havde leveret ham, der og er skrædder, disse 2 skind til et par benklæder, som arrestanten ville have syet, men da den paagældende nu er arresteret, troede han, at burde aflevere skindene, saa meget mere
som han er bleven opmærksom paa, at der paa det ene skind, staaer "Hr. Borberg paa Svallinggaard" hvor dept: veed, at arrestanten har tjent. Han ratiberede sin forklaring og aftraadte.-
Derpaa fremstilledes arrestanten løs
og ledig, og da det forholdtes ham, at hans forklaring, om at have faaet et lam og et faar af hans faster i Falslev, og han derhos blev opfordret til, at giøre nærmere rede for, hvorfra han havde faaret da faarekreaturen der var befundne
nedsaltede hos ham, og som han indvidere maatte antages at have solgt, erkjendte han, at hans tidligere benægtelse af, at have giort sig skyldig i faaretyverie var urigtig, hvorimod han nu afgav følgende forklaring:- En dag for 1 a 2 maaneder
siden, nærmere kan han ikke betemme endnu, gik han ind til slagter Henriksen her i byen for at kjøbe et lille stk kjød, som han og fik, og spurgte han da Henriksen, om han ville kiøbe lam, hvortil denne svarede ja, og blev det da
aftalt at arrestanten, som lovede at skaffe ham et lam, skulle komme med det tidlig om morgenen, uden at just aftalen gik ud paa, at det skulde være den følgende morgen.
Han siger at det var løst hen, at han giorde slagteren
det spørgsmaal, om han ville kiøbe lam, som og, at han lovede at forskaffe ham et, og paastaaer han saaledes ikke allerede den gang, at have tænkt paa eller besluttet at søge at komme til det, ved tyverie, men da han var kommen fra
slagteren, fattede han den beslutning, at tage et, hans farbroder Poul Jørgensen i Falslev tilhørende lam, som arrestanten selv i foraaret havde bragt hen til græsning hos skovfoged Peder Jensen /: 1ste deporent:/ af Hou. Han gik da og
den følgende dags morgen ganske tidlig, hen og tog det ommeldte lam, der stod tøjret med 5 andre ved Peder Jensens huus, og bragte det strax med til slagter Henriksen, hvor han solgte det for, saavidt viedes 5r 8s, som han vel ikke fik strax,
men senere har erholdt. En ganske kort tid efter, da han atter talte med slagter Henriksen, uden at han erindrer, om paa dennes boepæl eller paa gaden, blev det atter aftalt, at slagteren skulde kjøbe et lam af ham, som og skulle bringes en morgenstund,
og bragte han og slagteren nogle morgener efter, et lam, som han samme morgen havde taget blandt Lauers Bjerregaards enke Karen Andersdatters, /: 2den dept:/ faar, som gik paa marken.
Da han saaledes 2den gang lovede slagteren et lam, siger
han, at han heller ikke vidste nogen udvej til, hvor han skulde faae det fra, og angiver han derhos, at først en morgen han begik tyveriet, tog beslutning dertil.
Lammet fik han saavidt viedes 5s for, og blev strax betalt.- Flere
lam nægter han at have stjaalet eller solgt til slagteren her i byen.- paa spørgsmaal hvorfra han har faaet det sidste faar der fandtes nedsaltet hjemme hos ham, medgiver han nu og, at dette er stjaalet. Han forklarer i den henseende nærmere,
at da han søndagen før sidste marked her i byen der var den 8 dennes, om aftenen omtrent kl: 8, gik fra førnævnte sin farbroder Poul Jørgensen i Falslev, hvor han ville have kjøbt et faar af sin faster Anne Jørgensdatter
/6te dpt:/ uden at det dog blev noget af handelen tog han den beslutning at gaae hen paa en i nærheden liggende gaard ved navn Kragelund, for der at stiæle et faar, og da han kom til gaarden, hvor han ingen saae, men derimod lys, saa at han antager
at folkene var oppe, gik han ind i faarestien og tog et faar ud, som han strax begav sig hiem ad med, og naaede saaledes sit hiem kl: 10-11; og foregav han dagen efter for sin kone der var gaaet til sengs da han kom heim, at han havde kjøbt faaret for
19(mk).- faaret holdte han inde i huus indtil det blev slagtet, markedsdagen den 8 dennes, og nedsaltet saaledes som det nu forefandtes paa hans boepæl.- nogle dage efter nedgravede han, efter hvad han fremdeles forklarer, skindet i Hou Skou hvor han
vil kunne anvise stedet.-
Med hensyn til de af politibetient Vest indleverede 2de skind, gaar arrestantens forklaring ud paa, at han har kjøbt disse af Madamme Borbjerg paa Svallinggaard et aarstid førend han, for en 3 aar
siden forlod sin tjeneste der, dog kjøbte han skindene (naer) for 24 (sk) stykket, og lod dem selv siden berede hos feldbereder Bjerring i Randers.-
Han angiver, at han foregivet for feldberederen, at de tilhørte Borberg for
at være saameget sikker paa, at skindene ikke skuæde blive forbyttede.
Som motiv til de af ham begaaede tyverier, angiver han, at han var i klatgjeld, foruden at han skylder 100 rbd paa det sted han for 1 aarstid siden (opførte)
i Hou, hvilket i det hele satte ham meget tilbage. Han maa foriøvrigt erkjende, at han er fuldkommen arbeidsfør, hvorimod han angiver, at hans kone er svagelig, og derfor ikke kan forteine stort til føden. Hans kone paastaar han forøvrigt
er aldeles uvidende om de omhandlede tyverier. Han ratiberede sin forklaring og aftraadte.-
Derpaa fremstod paa nye 6 dept: enken Anne Jørgensdatter af Falslev, der erkjendte, at arrestanten var hos hende der sidder til huse hos
Poul Jørgensen, for et par søndage siden, og ville han da have handlet med hende om et faar, hvorpaa hun imidlertid ikke ville indlade sig, da hun ikke ville skille sig med nogen af dem hun havde. Han gik derfra om aftenen uden at hun kan opgive
klokkeslettet. Hun ratiberede sin forklaring med tilføjende, at hun ikke efter tilsigelse var mødt i gaar her i retten , paa grund af vejrets slethed, hvorefter hun blev demitteret.- Arrestanten blev overgivet til bevogtning og forhøret
udsat.-
Retten hævet.-
Claudi
Aar 1834 den 24de october blev en politiret nedsat paa Mariager Raadstue af landsoverretsassessor herredsfoged Claudi, i overværelse af vidnerne Schmidt og Vest.- Sagen No 43/1834
mod arrestanten Anders Nielsen af Hou blev fortsat.- Dommeren fremlagde en fra Politiebetjentene Schmidt og Vest modtaget rapport af dags dato, saalydende:- (Note: Rapporten mangler)
Derpaa fremstod som 7de deparent, Jens Chr. Kieldsen
af Kragelund, som forklarede : at for en 2 a 3 uger siden havde han et stort fedt faar, som han ikke kunne begribe hvor var bleven af, og forgiæves har ladet eftersøge. At arrestanten skulde have stjaalet det, har han først nu erfaret.-
Som mærke paa faaret opgiver han at der var et hul i det venstre øre.- Deparenten blev forevist det af betjenten indleverede skind, som han erklærede efter omstændighederne og navnligen med hensyn til størelsen, og at der er
et hul i det venstre øre, maa antages at være af det faar han har mistet. Dog er der den forandring med skindet, at ulden nu er afklippet, som derimod var paa faaret da det blev borte.- Han kan forresten ikke sige hvorvidt faaret maatte være
bleven udtaget af faarestien eller stjaalet paa marken.- Faaret anslaaer han til en værdie af 6rdl sedler, og da han, saavidt han kjender til arrestantens kaar, ikke kan vente nogen pengeerstatning hos ham, saa ønsker han, at faae
det indsaltede kjød af faaret udleveret tilligemed talgen og naar han derhos faaer det her i retten værende skind udleveret, bliver der saaledes kun spørgsmaal om ulden paa faaret, forsaavidt denne ikke maatte komme tilstede, og ansætter
han værdien af ulden, der formentlig kunne udgøre omtrent 3 mk, til 7 mk, som han saaledes paastod sig tilkjendt i mangel af ulden.- Han bemærker forøvrigt, at han vel ikke, efter hans kaar, kunne have følt noget videre savn
af faaret. Han ratihaberede sin forklaring og aftraadte.-
Derpaa fremstod som 8de deponent avlsmand Hans Pedersen her af byen, der formanet til sandhed, forklarede: at i foraaret fik han 2 faar og 1 lam ud til græsning hos Lars Bjerregaards
enke Karen Andersdatter af Hou, hvilket hun siden underrettede ham om, var bleven borte, uden at han nu kan mindes naar.
Lammet, der var uden mærke ansætter han til en værdi af 9 mk, som han paastod sig tilkjendt
i erstatning.- Efter hans kaar, var han ikke frie for at maatte føle savnet at lammet.- Han ratihaberede sin forklaring og blev demitteret.-
Paa nye fremstod 1ste deponent, Skoufoged Peder Jensen af Hou, der indvidere forklarede:
at det af ham efter hans tidligere forklaring, savnede lam, tilhørte huusmand Poul Jørgensen af Falslev, for hvem han havde det i græsning. Han antager det at kunde være en 9 a 10 sk værd.- Han ratibaherede sin forklaring og
blev demitteret.-
Arrestanten fremstilledes derpaa løs og ledig, og i henhold til sin førhen afgivne forklaring, endvidere tilføjelse, at det virkelig forholder sig som førhen angivet, at det lam navnlig, som
han solgte til Søren Simonsen, tilhørte en person som navngav sig Rasmus Philip, som ikke er en (innidsvoner) i Hastrup, men derimod en anden ham ubekjendt person, og vedbliver saaledes at paastaae, ikke at have stjaalet bemeldte lam. Han forklarede
med videre at hans kone formentlig har ulden til det hos Kieldsen stiaalne faar, og han har ikke noget imod den derpaa, eller paa faaret satte værdie, at erindre, lige som han heller ikke har noget imod, at det nedsaltede kjød og talgen udleveres
den bestjaalne, hvilket saaledes vil blive foranlediget.-
Det af betjenten indleverede skind, erkjendte han, at være det der var paa faaret, og som i dag er taget paa hans boepæl.- Som grund til, at han i gaar angav, at skindet
var nedgravet i skoven, angiver han, at han var fortumlet i hovedet.-
Han erkjender og billigheden af den af avlsmand Hans Pedersen satte værdie paa det af ham frastiaalne lam. Han vedblev fremdeles kun, at have solgt 2 lam til slagter
Henriksen her i byen, men efter paa nye at være confronteret med denne, derpaa nye fremstod, erklærede han omsider, at have solgt ham 3 lam, 2 nemlig første gang, men siden kun 1.- det 3de han saaledes solgte, tog han, efter hans nærmere
forklaring paa Assens Mark, samme morgen som han tog lammet ved skovfoged Peder Jensens sted og bragte han dem begge lige ned til slagteren. Hiint lam stod i tøjr, og han veed ikke hvem det tilhørte, tøjret tog han med sig, uden at han
veed hvor det er bleven af, hvorved han bemærkede at, det var kund en (strime). Han fik 10 (...) for begge lammene. Slagter Henriksen vedblev at han ogsaa sidste gang han kiøbte 2 lam af arrestanten, som han, (...) og for det første par,
gav 10-11 sk for.- Det er for resten nok muligt, hvad han dog ej erindrer, at arrestanten første gang han var hos ham afkiøbte ham et stk kjød, og da der anden gang var tale om, at arrestanten skulde bringe flere lam, skedte aftalen mundligen
og paa gaden, og ikke paa deponentens boepæl. Han havde ikke anledning til at troe at lammen skulde være stjaalen.- Slagter Henriksen blev demitteret og arrestanten aftraadte.-
Derpaa fremstod som 9de deparent huusmand Poul
Jørgensen af Falslev der formanet til sandhed forklarede: at i foraaret fik han 6 lam paa græs hos skovfoged Peder Jensen af Hou, af hvilke han siden kun fik 5 tilbage, da Peder Jensen sagde at det 6te var bleven borte. Dette var et væderlam
som han mener kunde være 1 rbd værd, men som han ikke vil have betalt. Arrestanten fandt intet ved den paa lammet satte værdi at erindre. Dept: bemærkede, at han ikke efter sin stilling har kunnet føle videre savn af lammet,
hvorpaa han blev demitteret. Arrestanten blev overgivet til bevogtning og forhøret udsat.-
Retten hævet.-
Claudi
Sagen - No 43/1834 mod arrestanten Anders Nielsen af Hou blev Fortsat.- Dommeren fremlagde en skrivelse fra
sognefogeden i Falslev N: Jensen af 25de dennes, paalydende: (Note: Rapporten mangler)
Derpaa fremstod som 10de deponent gaardmand Søren Thorsen af Assens, der formanet til sandhed, forklarede: at for hen ved et par maaneder
siden, savnede han et lam som stod i tøjr med et andet paa hans hedelod imellem Falslev og Hou Marker.-
Mundtøjret var taget med. Lammet var bleven sat ud om morgenen og savnedes om aftenen, uden at det siden var at opspørge.
Ræven mente han den gang kunde have taget det. Lammet anslaaer han til en værdie af 1rd som han begiærte sig erstattet.-
Derpaa fremstilledes arrestanten Anders Nielsen fri for baand og tvang, og erkjendte at have taget
det af ham foran omforklarede lam, som var borttaget fra Assens Mark paa en hedelod imellem Falslev og Hou Marker, og var det og tilfældet at lammet stod i tøjr, med et andet lam, samt at han kun ikke tog mundtøjret med. Han har ikke noget
imod den paa lammet satte værdie, at erindre.- Deponenten Søren Thorsen ratihaberede sin forklaring med tilføjende, at han ikke,efter sin stilling, kunne føle videre savn af lammet. Han blev derpaa demitteret.
Arrestanten vil ikke erkjende af have begaaet flere tyverier, hvorpaa han blev overgivet til bevogtning og forhøret udsat.-
Retten fortsat.
Claudi
Aar 1834 den 29de Octbr blev paa Mariager Raadhus nedsat en politiret
af landsoverrets- assessor herredsfoged Claudi, i overværelse af vidnerne Bech og Fugl. Sagen - No 43/1834 mod arrestanten Anders Nielsen af Hou, blev fortsat.
For retten fremstod paa nye arrestantens hustrue Karen Poulsdatter der
næst at bemærke, at hun, vel efter tilsigelse var mødt mandagen den 27de dennes, men opholdt sig hos arrestforvareren, yderligere forklarede, at det forholder sig, som af hendes mand angivet, at hun fik ulden af det faar som blev slagtet
og saltet ved markedsdagen, og har hun udleveret ulden, som og kjødet og talgen af faaret til sognefogeden i Hou.- Hun vedbliver foriøvrigt ar være uvidende om, at hendes mand havde stjaalet bemeldte lam, som og i det hele ikke havde nogen
kjendskab til de af ham forøvede tyverier i det hun bemærkede forøvrigt at være svag i benene og derfor ikke altid ret skikket til arbeide.- Hun ratibaherede sin forklaring og blev demiteret.-
Som 11te fegorent
fremstod lærredsvæver Rasmus Philip af Hastrup, der skjøndt uden for juristictionen havde erklæret sig villig at møde her, og formanet til sandhed forklarede: Da deponenten, saavidt erindret, løverdagen den 13de sm (Note=sidste
måned) om formiddagen omtrent kl. 6 a 7 kjørte fra Hastrup af Randers til, saa han imellem Hastrup og Bierbye, arrestanten Anders Nielsen komme trækkende på vejen med en koe, og da fagt: siden omtrent kl. 10 saa hamstaa med koen paa
det sted hvor der holdes med faar, spurgte han ham, hvorledes det kunde være, at han holdt der med koen iblandt faarene, hvortil arrestanten da svarede, at fagt: og kunde faa faar at kiøbe af ham, og da Dept: dertil ytrede, at (det vel ) ikke
(var) (hands), svarede han, at (det) kunne blive det, hvortil dept:, bemærkede, at det ikke var vær at kjøbe kjødet af en og talget af en anden, og gik sin vej, uden blot at bemærke, at arrestanten holdt en strikke i haanden
paa (....), som han dog ikke veed om var et eller flere, hvilket han ikke lagde mærke til, da han ikke ville indledesig i nogen handel med ham. Da dept: som bemærket, tidligere saae arrestanten paa landevejen, bemærkede han kun, at han havde
en koe med sig, uden at han dog derfor kan sige, om han ikke tillige trak med faar, hvilket dept: muligen i (farten) kjørsel ikke har seet. Han ratihaberede sin forklaring og aftraadte.-
Arrestanten Anders Nielsen fremstilledes
løs og ledig, og medgik nu, at have stjaalet det af 4de deponent Niels Jensen af Alstrup savnede lam eller ungfaar, hvilket han for henved 1 maaned siden en aften tog paa bemeldte Niels Jensens mark hvorfra han tog det hjem til sig, og morgenen tidlig
derpaa trak, tillige med en koe ud til Randers, ved (....) Nørregade han solgte det til 5te dept: Søren Simonsen for 1 rbd. Det er saaledes urigtig, naar hans tidligere forklaring gaar ud paa, at han holdt bemeldte faar for en person ved navn
Rasmus Philip.- Han erkjender forøvrigt, samme dag ved 11te deponent Rasmus Philip havt en samtale omtrent af det af denne angivne indhold. Han benægter at have havt mere end det ommeldte faar, og naar han skal have tilbudt at Rasmus Philip flere,
da maa dette have grundet sig deri, at han stod med en ham ubekjendt mandsom og havde faar til salg. Han tilføjer, at faaret, da han tog det, gik med flere løs paa marken.-
4de deponent, gaardmand Niels Jensen af Alstrup fremstod
og erkjendte, at faaret gik løs paa marken ligesom han og savnede det om aftenen. Han anslaaer det til en værdi af 8 (..), hvorved arrestanten intet kand at erindre.- Faaret siger han forøvrigt, ikke efter sin (klaae), at have føelt
lidt savnet af, og paastod han sig det erstattet med ommeldte 8(..).- Deponenten blev demitteret.-
Arrestanten vedblev forøvrigt, ikke at have solgt slagter Henriksen flere end 3 lam nemlig 2 første gang og 1 anden gang Slagter
Henriksen, 3de deponent, der i den anledning paa nye fremstod, vedblev at kunde beedige, at arrestanten ogsaa 2den gang solgt ham 2 lam, hvoraf, tilføier han, han bar det nue igjennem stuen og arrestanten det andet, og mener han, at hans kone, der laae
i sengen, og vil kunde bevidne dette, ligesom hun formeentlig og var vidne til, denne accordt om betalingen, der var 10 a 11 mk.-
Arrestanten vedblev ligeledes at paastaae, kun at have solgt dept: et lam som han siger, at degt: selv
bar igjennem stuen, og satte ham, arrestanten sig indenfor døren, medens dept: bar det ud formeentlig i slagterhuset og havde da forinden da kom ind i stuen, i gangen, hvortil saavidt errindres stuedøren stod aaben, accorderet om prisen, der
blev 1rbd 8s, som arrestanten fik, da dept: kom tilbage i stuen paa 8s nær, som deponenten til rest havde tilgode paa kjød. Arrestanten bemærker forøvrigt, at han forlangte 8 sk for lammet, men kun blev buden 1 (..). Betalingen modtog
han i en seddel.-
Deponenten vedblev sin forklaring og ingen overenstemelse var under confrontationen at tilvejebringe. Deponenten og arrestanten ratihaberede deres forklaringer, og blev første demiteret og sidste overgivet til bovogtning,
hvorpaa forhøret blev udsat.
Retten fortsat.-
Claudi
Aar 1834 den 30de October blev paa Mariager Raadhus indsat en politiret af landsover-retsassertor herredsfoged Claudi i overværrelse af vidnerne: West
og Jespersen.- Sagen nr 43/1834 mod arrestanten Anders Nielsen, blev fortsat.-
Som 12te deponent fremstod slagtermester Herriksens hustrue Karen Marie heraf byen, der formanet til sandhed forklarede: at hun bestemt veed, at arrestanten
forhen vel et par maaneder siden, 2 gange, kort tid efter hinanden har været paa deres boepæl og solgt hendes mand hver gang 2 lam, hver gang kom lammen om morgenen tidlig gjennem den stue hvor hun laa, og blev da den ene gang baaren og den anden
gang gienned igiennem stuen uden at hun kan erindre hvorledes man bar sig af med dem første gang.
Hun hørte og der blev accorderet om betalingen for lammen, for, her kom, allermuligen en gammel kone i Hou, hvorfor hendes mand
ikke saa meget maatte prutte med ham, men hun erindrer ikke betalingen de blev enige om eller i hvad myntfoed den blev erlagt. Hun ratihaberede sin forklaring, hvilken hun erklærede at kunne beedige.-
Arrestanten Anders Nielsen
blev fremstillet løs og ledig.- Han vedblev, at paastaae ikke at have solgt slagter Henriksen flere end 3 lam, og deraf 2 første gang og det 3de anden gang.- Han angav efter hans forklaring, at lammet tilhørte en huuskone i Hou, hvilket
forgivende han brugt da slagteren ville prutte med ham om betalingen.
Under confrontationen med den nye afhørte deponentinde, vedblev arrestanten sin forklaring, ligesom hun og sin. Deponentinden blev demiteret, og arrestanten overgivet
til bevogtning, hvorpaa forhøret blev udsat.-
Retten hævet.-
Claudi
Sagen no 43/1834 imod arrestanten Anders Nielsen, blev fortsat.-
Som 13de deponent fremstod huusmand Peder Christian Sørensen af
Østertørslev, der formanet til sandhed, forklarede: at da han en lørdag formiddag for omtrent 2 maaneder siden, var ude ved Randers Nørregade med et par faar han ville sælge, saa han der arrestanten Anders Nielsen holdende
med en koe, 1 faar og 1 lam eller ungfaar.
Deponenten inlod sig i samtale med ham, og spurgte han blandt andet om de faar han stod med var hans egne, hvortil han svarede: at det ene var hans, men det andet holdt han for en, uden at
nævne ham.-
Længer hen paa formiddagen eller mod middagstid, saa deponenten, at en person ved navn Magnus, der er hos sin moder der gaaer under navnet navnet, slagter Marie i Randers, kjøbte det lam eller ungfaar som
deponenten tidligere havde seet hos arrestanten Anders Nielsen af Søren Simonsen af Hem, der da stod med arrestanten, for 8 mk. Hvorvidt lammet iforvejen af Søren Simonsen var kjøbt af arrestanten, veed han ikke, dog bemærker deponenten
nu, at ligesom Magnus kom til og kjøbte lammet af Søren Simonsen, hørte han arrestanten sige til denne /: Søren Simonsen :/, at nu skulle han snart tage lammet, hvilket han og giorde tage til at ville, i det Magnus som bemærket,
kom til.- Deponenten ratihaberede sin forklaring og aftraadte.-
Som 14de deponent fremstod tjenestedreng Christen Jørgensen hos gaardmand Niels Jensen af Alstrup, der formanet til sandhed forklarede: at da han, der da tjente i Hou,
en aften for 5-6 uger siden i skumringen, tilligemed tjenestedreng Mads Mortensen, kom gaaende fra Hou ad Mariager til, saae da en person (dreie) af vejen med 1 faar, ligesom de kom hen imod ham.- Paa deponentens spørgsmaal hvem han var navngav han
sig Anders Nielsen af Hou, og da dept: derpaa spurgte ham, hvad det var for 1 faar han trak med, svarede han, at det var hans, som han havde havt paa græs hos Søren Find i Mariager.
Da dept: raabte ham an blev han, ligesom
og dept: og kammerat, staaende uden at nærme sig hinanden og var afstanden saaledes at de kunde raabe til hinanden.- Efter hiin samtale fortsatte hver sin vej.- Deponenten ratihaberede sin forklaring og aftraadte.-
Derpaa fremstod
som 15de deponent tjenestedreng Mads Mortensen, hos gaardmand Christen Bugge af Alstrup, der formanet til sandhed, forklarede for sit vedkommendde, aldeles som 14de dept: hvorpaa han aftraadte.-
Som 16de deponent, fremstod avlsmand Søren
Finds kone Marie Jensdatter af Mariager, der formanet til sandhed, forklarede at i foraaret fik de 2 lam paa græs for arrestanten Anders Nielsen, som kom trækkende med dem tilligemed faarene, da lammen skulle mærkes af.- Depts: 2 lam hentede
han en dag (....) efter høsten eller omtrent midt i august. Efter at de havde modtaget hine 2de lam fik de og nogen tid efter er 3die, som arrestanten ville have solgt til slagter Henriksen heri byen, men som han, da salget ikke skedte, satte ind til
dem, hvilket lam siden blev ødelagt af ræven. Faar have de aldrig havt paa græs for arrestanten.- Hun ratihaberede sin forklaring, med tilføjende, at hendes mand er fraværende, men at hun ved ligesaa god besked som han, hvorpaa
hun aftraadte.-
Derpaa fremstod paa nye 5te deponent Søren Simonsen eller Qvottrup, af Hem. der nærmere forklarede: at da han om morgenen tidlig kjøbte det omhandlede lam eller ungfaar af arrestanten, tog han ikke
strax imod det, fordi han ville ind til Randers, og da Dept: en 3 timers tid efter kom tilbage, og nu paa arrestantens opfordring dertil, ville tage imod faaret, kom den ommeldte ham ubekjendte person til, og kjøbte det for 8 mk. (.....) har han (.....)
af bemeldte person, kalden Magnus, og er hos sin moder, den (paa)talte slagter Marie i (..........gaden) i Randers.-
Han paastaar ikke at kunne erindre, at arrestanten holdt flere faar da han kjøbte det ommeldte, men dog forekommer
det ham nu, at han tillige holdt et (vogsent) faar, men som han nok angav ikke at ville sælge.-
Han tilføjer, at han i løverdagen talte med bemeldte Magnus ved Nørreport, og spurgte Dept: ham da, om han ville
sælge det faar som han i sin tid havde afkjøbt deponenten, hvortil han da svarede ja, deponenten kunde godt faae det. Dept: maa saaledes antage, at Magnus endnu er i besidelse af faaret, som han forøvrigt ikke (....) om, var stiaalet, af
frygt for, det da skulde blive slagtet.- Han ratibeherede sin forklaring og aftraadte.- Derpaa fremstilledes arrestanten Anders Nielsen løs og ledig, der efter at det forholdtes ham, at han, efter de i dag fremkomne oplysninger,
maatte antages endnu at have stiaalet et faar, omsider og vedgik dette, i hvilken henseende han nærmere forklarede: at da han en aften for 5-6 uger gik fra arbejde her i byen, hjem ad til Hou, tog han (.........) i nærheden af Maren-Mølle
her ved byen et faar, som gik, med løs Tøjr, hvoraf han tog mundtøjret med.- Da han med faaret fortsatte vejen til Hou, mødte han 2de tjenestedrenge Christen og Mads fra Hou for hvem han, paa den enes forespørgsel derom,
angav at faaret var hans, og at det havde staaet paa græs hos Søren Find.- Han bragte faaret hjem til sit, og trak afsted med det til Randers morgenen derpaa ganske tidlig og da han paa sin vej kom forbie Niels Jensens gaard i Alstrup, tog han,
forklarer han nu nærmere, det faar eller lam som han tidligere har vedgaaet at have frastjaalet ham.-
Da han kom til Randers Nørreport solgte han der det førstmeldte faar til en ham ubekjendt, ikke bondeklædt
mand, for 2rbd sedler.- Det ommeldte faar, veed han, tilhørte snedker Jens Rasmussen Heri byen. Pengene for dette som de flere faarekreaturer han har vedgaaet at have stiaalet, har han efterhaanden beugt.-
Derpaa fremstod som 17de
deponent, snedker Jens Rasmussen heri byen, der forklarede: at han en løverdag morgen for en 5-6 uger siden savnede et af sine faar med med mundtøjret, der stod ude paa hans mark ved Maren Mølle, uden at han den gang kunne komme
paa spor efter hvor det var bleven af, og lod han det forgiæves efterspørge paa flere steder. Det var hans bedste faar han saaledes mistede, og mener han godt det kunde anslaa det til en værdi af 4rbd sedler, for hvilket han ikke en gang
ville have skilt sig ved det.-
Arrestanten vedblev kuns at have faaet 2 rbd for faaret, men bemærker derhos, at faarene stod lavt i priis den dag han solgte det, og mener han nok, at det kunde være 4rbd værd.-
Deponenten bemærker forøvrigt, at skjøndt han nødig ville have været af med faaret, saa har han dog ikke kundet føle videre savn af det, efter dets pengeværdi og hans øconomiske forfatning.-
De 4 rbd paastod han sig tillagt i erstatning for faaret.- Han ratihaberede sin forklaring og aftraadte.-
Arrestanten vedblev forøvrigt at benægte, at have solgt flere end 3 lam til slagter Henrik-sen heri byen som og at have
giort sig skyldig i flere tyverier.- Arrestanten blev derpaa overgivet til bevogtning.-
Retsvidnerne, politirets(..), West og Schmidt heri byen, erklærede, ved den paa arrestantens boepæl anstillede randsagning, begge
at have seet det indsaltede kjød af det faar som arrestanten har vedgaaet at have frastiaalet Kieldsen paa Kragelund, og skjønnede da, efter dets beskaffenhed, som og efter talgen, af faaret, ikke rettere end at det kun anslaaes til den derpaa
af ejeren satte værdi af 6 rbd sedler.-
Forhøret blev derpaa udsat indtil videre og retten sat.-
Claudi
Aar 1834 den 10de November formd kl 11. blev paa Mariager Raadhus nedsat en politiret af landsoveretsassesor
herredsfoged Claudi i overværelse ad vidnerne Schmidt og West.- Sagen no. 43/1834 mod arrestanten Anders Nielsen blev fortsat.-
Tjenestekarl Søren Simonsen /:5te dept:/ af Hem, fremstod paa nye og erkjendte overenstemmende
med den, den 5te dennes fremlagte rapport fra politibetjent West, at han den 4de dennes været i Randers tillegemed bestjaalen gaardmd: Niels jensen /:4:dept:/, hvor Niels Jensens faar var bleven (..........) hos slagter Magnus, og han da faaret blev
udleveret betalt 1 rbd tilbage, af hvad Magnus havde givet ham for faaret, hvilken tilbage-betaling skedte fordi det blev sagt at det var hans pligt. Denne rbdl. paastod han sig mindre sagen tilkjendt hos arrestanten. Han vedblev forøvrigt sin forhen
afgivne forklaring, hvorpaa han blev demiteret.-
Derpaa fremstilledes arrestanten løs og ledig.- Dommeren fremlagde en skrivelse fra herredsfoged(contogret) i Mariager af 30te fm (Note: forrige måned) til Hr. pastor Seerup
sammesteds, med dennes paategnede erklæring af 6 dennes.
Arrestanten erkjendte rigtigheden af forklaringen, og bemærkede navnligen, at det var paa det forhen omforklarede korntyveri paa Svallinggaard der ligger i Asferg Sogn,
at han, medens han tjente der, blev tiltalt og straffet.- Han vedblev forøvrigt aldeles sin forhen afgivne forklaring. Han blev overgivet til bevogtning og forhøret udsat.-
Retten fortsat.-
Claudi
Aar
1834 den 17de november blev paa Mariager Raadhuus nedsat en politiret af landsoverrets assesor herredsfoged Claudi i overværelse af vidnerne Schmidt og West:- Sagen no 43/1834 mod arrestanten Anders Nielsen, blev (igien) foretaget.- Arrestanten
Anders Nielsen fremstod løs og ledig.- Dommeren fremlagde en skrivelse fra krigsraad herredsfoged Wesenberg af 13de dennes med de deri ommeldte 5 bilag.
Arrestanten erkjendte, at den i fremlagte domsact indførte
dom af 14 maii 1832, var ham vedkommende, samt at han havde udstaaet den ham derved tilhørende straf af fængsel paa vand og brød i 4 gange 5 dage for Tyverie.- Endvidere erkjendte han, overenstemmende med den i domsacten vedhæftede
forhørsact, siden indførte attest fra hr. pastor Magaard i Schelund af 9de april 1832, at være døbt den 6te julii 1800, og saaledes nu at være 34 aar gammel.- Endvidere vedgik han, at den fremlagte, den 31te decbr: 1832 begyndte,
og den 9de febr: 1833 sluttede undersøgelsesact angaaende et pengetyveri paa Svallinggaard, var ham vedkommende.-
Med hensyn til de omhandlede 2de faareskind der vare forefundne i hans besiddelse, da vedblev han sin forklaring om
sin adkomst til samme, og dommeren fandt ikke tilstrækkelig anledning til, at foranledige nærmere undersøgelse angaaende denne gjenstand.-
Arrestanten vedblev foriøvrigt ikke at have giort sig skyldig i flere
tyverier end de af ham vedgaaede, ligesom han, og benægter at have nogen medvider eller deeltager i samme. Dommeren attesterede at arrestanten ikke fandes forhen at have være under offentlig tiltale heri jurisdiktionen. Han blev overgivet til bevogtning
og forhøret sluttet til beskrivelse.-
Retten forsat.-
Claudi
Uddrag af forhørsprotokollen 1834 ved Politiretten i mariager.
____________________________________________________________________________________
Kontakt john_skovhus@hotmail.com
Del siden